Fængsel giver arbejde for 600 millioner kroner

Der skal udbydes arbejde for cirka 600 millioner kroner ved byggeriet af det kommende statsfængsel, der skal ligge på Nordfalster. Det oplyser Direktoratet for Kriminalforsorgen, der i går sendte en meddelelse ud om det store byggeri.

Entrepriserne skal udbydes af to omgange. I april udbydes de forberedende arbejder. De handler om byggemodning og etablering af byggepladsen syd for Gundslev. I anden omgang skal opgaven med at bygge selve fængslet i udbud. Det vil ske efter sommerferien.


Selve arbejdet med at opføre statsfængslet skal efter planen begynde i foråret 2013. 

Foto: Cluas Hansen (arkiv)

Byggeriet af det nye superfængsel på Nordfalster sendes nu i udbud.

Offentliggjort Sidst opdateret