Arbejdet med at undersøge arealet, hvor det kommende statsfængsel på Nordfalster skal ligge, er i fuld gang. Der er foretaget en række geotekniske forundersøgelser, og senere skal arkæologer i gang med at prøvegrave i området.
Ifølge Erik Bang fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som også er kontorchef og projektleder på byggeriet, har undersøgelser vist, at grunden, der ligger syd for landevejen mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing, er velegnet til det store byggeri.
Også selvom det tidligere er kommet frem, at grunden visse steder er lidt blød.
- Arealet ligger i en lavning, og nogle steder er grunden ikke så solid. Men det kan klares dels med pilotering, dels med vandtætte kældre, siger Erik Bang.
Alle undersøgelser er færdige inden for et par måneder. Hvornår det så endelig kommer i udbud kan der nu også sættes en tidshorisont på.
- Jeg regner med, at projektet sendes i udbud i begyndelsen af 2010, siger projektleder Erik Bang.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker