Antallet af danskere, der fik en fyreseddel med hjem fra jobbet, skrumpede i maj. De varslede fyringer faldt med en tredjedel i forhold til april, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I alt fik 1054 medarbejdere den kedelige besked om, at de skal finde et nyt job, i maj 2010, mens det samme gjaldt 1395 danskere i april.
14 virksomheder planlagde en større fyringsrunde i maj, mens 23 virksomheder oplyste til Arbejdsmarkedstyrelsen i april, at de forventede en betydelig fyringsrunde inden for en måned.
Til gengæld faldt langt de fleste af fyringerne i maj inden for en branche, der ellers plejer at udmærke sig med få fyringer. 707 medarbejdere inden for offentlig administration, undervisning og sundhed blev fyret i maj.
Dermed er billedet fra april skiftet - her var det medarbejdere i industrien, det gik hårdest ud over.
Fyringsvarslerne toppede i denne omgang i januar 2009, hvor 5626 medarbejdere kunne gå i gang med at lede efter nyt job - og 102 virksomheder meddelte, at de havde en større fyringsrunde på vej.
Det foreløbige lavpunkt i de seneste år var i september 2007, hvor kun 241 danskere mistede deres job.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker