Færre LF-ejendomme på tvang
Foto: Jeppe Carlsen
Jeppe Carlsen
Antallet af tvangsauktioner over LF-huse falder fortsat.
Efter flere års uafbrudte stigninger begyndte antallet af tvangsauktioner over ejendomme på Lolland-Falster at falde i løbet af 2013. Og den positive udvikling ser ud til at holde ved.
Tallene for begærede tvangsauktioner i første kvartal i år er klart under samme periode sidste år. Men faldet rokker ikke ved landsdelens placering helt i top på listen over områder med flest tvangssalg - endnu i hvert fald.
Guldborgsund Kommune havde i årets første kvartal 26 begærede tvangsauktioner mod 40 i samme periode sidste år, mens der på Lolland var næstflest med 21 mod 36 sidste år. På de næste pladser ligger Kalundborg, Assens og Sorø, hvor antallet i øvrigt er steget en smule i alle tre kommuner.
- Det danske boligmarked er stærkt differentieret. Der er meget store forskelle på boligmarkedet i og omkring de store byer og de øvrige dele af landet. Det understøttes af tallene for tvangsauktioner, og det har i nogle områder lange udsigter med at få markedet op i gear. Det er glædeligt at se, at kommuner som Guldborgsund og Lolland, der har været hårdt ramt af tvangsauktioner, har oplevet en markant forbedring fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal i år, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
Læs meget mere i dagen udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde