Færre passagerer valgte SAS til rejsen i december
Luftfartsselskabet SAS havde færre passagerer i december 2017 end samme måned i 2016. Det viser selskabets trafiktal for årets sidste måned. Foto: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Antallet af passagerer faldt hos SAS i december sammenlignet med sidste år. Kampagne spiller ind på tallene.
Luftfartsselskabet SAS havde færre passagerer i december 2017 end samme måned i 2016. Det viser selskabets trafiktal for årets sidste måned.
I alt rejste 1,95 millioner passagerer inklusiv charterrejsende med SAS i december. Det var 6,7 procent færre end i samme måned året før.
Men selskabet kan til gengæld glæde sig over, at de rejsende betalte mere for deres billetter.
Den såkaldte yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, steg med fem procent i december.
En kampagne for SAS' 70 års jubilæum sidste år, der betød flere passagerer og lavere priser, påvirker sammenligningsgrundlaget, konkluderer selskabet.
Samtidig er SAS begyndt at indfase større fly på en del af selskabets ruter. Det betyder, at flere sæder stod tomme i flyene i december.
Den såkaldte belægningsgrad landede på 68,8 procent i december. Det er et faldt på 3,8 procentpoint i forhold til samme måned i 2016.
Selv om årets sidste måned bød på tilbagegang for SAS, så kan selskabet se tilbage på et regnskabsår 2016/17 med fremgang.
Regnskabsåret, der sluttede med udgangen af oktober, bød på fremgang i omsætning og bundlinje.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker