Færre vejrskader med til at give Topdanmark rekordoverskud
Topdanmark har haft et særdeles godt 2021, hvor bundlinjen aldrig har været højere. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sidste år havde Topdanmark et overskud på 2,1 milliarder kroner efter skat, hvilket er det højeste nogensinde.
2021 har været et historisk givtigt år for forsikringsselskabet Topdanmark, der er det næststørste i landet.
Færre skader relateret til vejret, medvind til selskabets investeringer og en god underliggende forbedring i skadesforretning har givet medvind.
Så meget medvind, at Topdanmark sidste år fik det højeste overskud i historien for selskabet, der blev grundlagt i 1972.
Det oplyser forsikringsselskabet i en pressemeddelelse fredag.
Facit for sidste år blev et overskud på 2,1 milliarder kroner efter skat, hvilket altså er historisk højt.
I selskabets skadesforretning er der kommet flere penge ind i præmieindtægter. Det er det, der betales for at være forsikret.
De er blandt andet kommet ind via partnerskab med Nordea og Coop. Og da erstatninger til udbedring af skader hos kunderne ikke er steget i samme omfang, kan der hentes et større overskud fra den del af forretningen.
- 2021 har været et historisk stærkt år for Topdanmark, som understreger, at vi er i en rigtig positiv udvikling, siger direktør Peter Hermann.
- Vi har hjulpet både eksisterende og nye kunder, som er det, vi er til for, siger han og peger på, at konkurrenceevnen og tilbuddene til kunderne samtidig er styrket.
- Blandt andet ved at gå forrest i branchen og lancere helt nye forsikringsprodukter og services, hvor forebyggelse og rådgivning er en integreret del af produktet, lyder det.
Topdanmark er noteret på børsen i København, og det rekordhøje overskud sendes retur til investorerne.
Forsikringsselskabet vil betale 34,5 kroner i udbytte per aktier. Ifølge Marketwire svarer det til 3,1 milliarder kroner.
Der udbetales altså mere, end selskabets overskud endte på sidste år. Det svarer til 45 procent mere end overskuddet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker