Trods den økonomiske krise fortsætter fagbevægelsens medlemsflugt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Alene de fire største LO-forbund i den private sektor har i 2009 mistet omkring 27.000 medlemmer, selv om overophedning er afløst af massefyringer og udflytning af job.
Hastigheden overrasker 3F's formand:
- Jeg troede faktisk også, at vi ville få mange medlemmer, når der kom krise. Men når folk står med en fyreseddel i hånden og i forvejen har en dårlig økonomi, så starter de desværre ikke med at melde sig ind i a-kasse og fagforening. De vælger udgiften fra og håber, at de kan komme på kontanthjælp, siger Poul Erik Skov Christensen.
3F har mistet 13.400 medlemmer, mens HK har mistet 7.700 medlemmer. Dansk Metal har måttet vinke farvel til kontingentkroner fra 4.000 medlemmer, mens Træ-Industri-Byg har mistet 1.500.
Også det mindre forbund NNF har mistet godt 1.500. Men udviklingen skyldes også drastiske dyk i beskæftigelsen, mener 3F-formanden:
- Vi har mistet tusindvis af arbejdspladser i industrien til Asien og Østeuropa. Mange danske eksportchauffører har mistet arbejdet til firmaer i Østeuropa, som ansætter tyske og polske chauffører til at køre i Danmark, siger Poul Erik Skov Christensen, der også peger på, at mange nyledige har haft alderen til at droppe ud af arbejdsmarkedet og dermed fagforeningerne.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker