Fagblad: Jysk Fynske Medier skal spare og fyrer 50
Den regionale mediekoncern bag blandt Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten skal fyre.
Mediekoncernen Jysk Fynske Medier, der står bag en række regionale og lokale medier, skal gennem en spareplan med fyringer. Det har medarbejderne ifølge fagbladet Journalisten fået at vide tirsdag på et fællesmøde.
Ifølge fagbladet bliver der bliver skåret 50 stillinger i alt.
- Det kommer til at betyde, at der lige nu er 22 redaktionelle medarbejdere på tværs af udgivelse, vi skal forhandle om fyringer for, siger fællestillidsrepræsentant Lene Sarup ifølge Journalisten.
Jysk Fynske Medier står bag en række regionale udgivelser i særligt Jylland, Fyn og Nordsjælland.
Det omfatter JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Randers Amtsavis og Helsingør Dagblad.
Derudover er koncernen også involveret i en række radiokanaler.
I koncernen eksisterer også Avisen Danmark, der ud over skreven journalistik også leverer en række radioudsendelser og podcasts.
I alt er der omkring 1800 medarbejdere fordelt på koncernens 15 dagblade, 63 ugeaviser og fem radiostationer.
Ifølge Journalisten er det inflationen, der skaber et behov for at skære ned i mediekoncernen.
Jysk Fynske Medier er ikke det eneste mediehus, der har besluttet at lave en sparerunde. JP/Politikens Hus har også valgt at spare ti fuldtidsansatte redaktionelle og kommercielle medarbejdere.
Det blev mødt med meget stor undren hos medarbejderne.
- Vi har jo millionoverskud og sorte tal på bundlinjen, sagde Jyllands-Postens tillidsrepræsentant Michael Stenvei i november til Journalisten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker