Fagforbund tager på skole-charmetur

Fagforbundet 3F vil have flere lærlingemedlemmer.
Derfor rykker man nu ud på en “charme-tur” direkte til de unge. Torsdag i denne uge eksempelvis på CELF Bygge og Anlæg.

Fagforbundet vil også gerne gøre op med forestillingen om, at unge ikke gider fagforeningerne.
Konkret lyder tilbuddet til eleverne i kampagnen lige nu på medlemskab til én krone om dagen, gratis a-kasse og en række særlige ungdomstilbud.

- Den lave pris lokker da. Men vi oplever også, at de unge er positive, når vi fortæller, hvad vi kan tilbyde, og hvad fællesskabet i en fagforening går ud på, siger Kenneth Petersen, der sammen med Steen Wrist Ørts udgør “udryknings-holdet”, som suppleres med de lokale faglige sekretærer Niels Barylak, 3F Guldborgsund, og Bjarne Rasmussen, 3F Midtlolland.

Billigt tilbud og direkte kontakt skal få lokale unge ind i en fagforening.

Offentliggjort Sidst opdateret