Fire ud af fem 3F-afdelinger låner penge til fyrede 3F'ere fra konkursramte virksomheder, mens de venter på, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) får behandlet deres sager. Det viser en rundspørge, som Nyhedsbrevet 3F har lavet til formændene for 3F's lokale afdelinger.
- Ellers har medlemmer jo ikke til mad og husleje, siger Tommy Mortensen, formand for 3F Midtsjælland, til Nyhedsbrevet 3F.
Rundspørgen viser, at der i alt er blevet lånt et beløb, der svarer til 25-30 millioner kroner til medlemmerne det seneste år.
Ifølge kundechef Mogens Højland fra LG er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pt. på fem-syv uger. Han erkender, at LG ikke kan overholde sit normale mål om, at 90 procent af sagerne skal færdigbehandles inden for fire uger.
LG har alene i årets første otte måneder udbetalt omkring 700 mio. kroner til ansatte fra de mange konkursramte virksomheder. Til sammenligning blev der hele sidste år kun udbetalt 557 mio. kroner til fyrede lønmodtagere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned