Fagforeninger søger borgerstøtte til at holde på konfliktpenge

Hvis en faglig konflikt bryder ud, og arbejdsgiverne slipper for at betale løn til tusindvis af offentligt ansatte, så må politikerne sørge for at sende de sparede penge tilbage til de ramte skoler, daginstitutioner, uddannelser eller sygehuse.

Sådan lyder et borgerforslag fra flere organisationer. 9420 personer har lørdag eftermiddag bakket op om forslaget, der blev stillet torsdag. Det skal til afstemning i Folketinget, hvis det når op på 50.000 støtter.

- Teknisk kan man pålægge kommuner, regioner og stat, at midlerne forbliver og bruges på området, lyder forslaget fra ti fagforeninger samt foreningen Skole og Forældre.

- Velfærdspuljen skal sikre, at de sparede lønkroner ikke bliver brugt til besparelser, men at borgerne derimod får den velfærd, som de er blevet stillet i udsigt i kommunale og regionale budgetter og finansloven, lyder det.

Forslaget er aktuelt, fordi forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område er brudt sammen.

Fagforeningerne har varslet strejke for op mod 80.000 offentligt ansatte fra 4. april. Arbejdsgiverne har svaret igen med varsel af lockout for op mod 440.000 ansatte. De får altså ikke løn, hvis konflikten bryder ud - og dermed sparer arbejdsgiverne penge.

Elisa Bergmann, formand for pædagogerne i Bupl, er medstiller bag borgerforslaget. Hun mener, at der er et ulige magtforhold på det offentlige arbejdsmarked, fordi arbejdsgiverne sparer en masse penge ved at lockoute de ansatte.

Hun afviser, at fagforeningerne optrapper konflikten ved at stille forslaget, mens de endnu forsøger på blive enige i Forligsinstitutionen.

- Det handler om rettidig omhu. Vi vil gerne sikre, at pengene går tilbage til arbejdspladserne og velfærden frem for at blive brugt på at lappe hullerne i vejene. Eller at kommunerne kan betale af på deres gæld, siger hun.

Efter en lockout af lærere og undervisere i 2013 besluttede en del af landets kommuner at øremærke de sparede lønkroner til skoleområdet.

Byråd i flere kommuner skal i den kommende tid tage stilling til lignende forslag for de konflikttruede områder.

Det sker i den kommende uge blandt andet på Frederiksberg samt i København og Rebild.

Ishøj byråd vedtog et sådant forslag allerede 6. marts, mens et flertal i Albertslund byråd stemte ja 13. marts.

I Kolding besluttede byrådet tirsdag, at man først vil tage stilling, hvis en konflikt bryder ud. Det ærgrer SF'eren Karina Lorentzen, som stillede forslaget.

- Jeg havde gerne set, at vi tog stilling på forhånd, siger hun.

Også i Aalborg, Lejre, Egedal, Hvidovre og Lyngby kommuner skal der tages stilling til lignende forslag.