Faglig tilfredshed med Femern-aftaler
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Muligheder for lærlinge på sikre og sunde arbejdspladser.
- Jeg tror på, at Femern-byggeriet kan blive en model for, hvordan et så stort byggeri kan gennemføres godt. Her kan “den danske model” blive praktiseret fra sin bedste side.
Det mener Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for den faglige organisation LO Lolland-Falster. På repræsentantskabsmødet i Maribo for nylig havde man mange positive bemærkninger om det kommende Femern-projekt. Ikke alene om de muligheder, som byggeriet giver for landsdelen - men også om de aftaler, man løbende indgår med bygherren.
- Det har medført nogle konkrete krav i de kontrakter, Femern A/S nu er i gang med at indgå med entreprenørerne. Det gælder eksempelvis muligheder for lærlinge, minimumslønninger, arbejdernes boligforhold samt sikre og sunde arbejdspladser, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen.
- Et af resultaterne af 3F’s indsats på de mange møder er, at kravene er formuleret klart til entreprenørerne. Det er altså ikke ønsketænkning fra Femern A/S side. Det er kontraktkrav. Det er meget vigtigt, understreger han.
LO-formanden mener, at Femern A/S som statsligt ejet bygherreselskab har et særligt ansvar for alle ansatte, og at selskabet må sikre, at entreprenørerne tilbyder ordentlige arbejdsvilkår.
Læs meget mere i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker