FAKTA: 90-årige Bang & Olufsen kan være på vej mod salg
Historien om danske Bang & Olufsen starter med to unge ingeniører i Struer i 1925. Siden er det gået op og ned.
Danske Bang & Olufsen kan fejre 90-års fødselsdag i år. Torsdag meddeler virksomheden, at den er i dialog med mulige købere. Læs om B&O her:
* Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af to unge ingeniører, Peter Bang og Svend Olufsen.
* De første produkter var højttalere og mikrofoner. Siden er radioer, grammofoner, tv-apparater, telefoner, stereoanlæg og lydudstyr til biler kommet til.
* Den første store succes kom i 1929, da de to ingeniører fik skabt en radio, der kunne modtage strøm direkte fra stikkontakten i stedet for at være drevet af batterier.
* Bang & Olufsen lagde fra starten vægt på designet, og gennem årene har nogle af selskabets produkter fået ikonstatus. Blandt andet er nogle af produkterne udstillet på kunstmuseet MoMA i New York.
* Op gennem 1960'erne satte selskabet fart på eksporten, og i 1970'erne fik Bang & Olufsen for alvor slået sig fast som leverandør til et købestærkt segment.
* Men selskabet har samtidig haft svært ved at tjene penge og har i perioder haft store underskud på bundlinjen.
* I marts solgte selskabet forretningsenheden Automotive, som producerer lyd til biler som Mercedes, Audi og BMW. Køberen var amerikanske Harman. Prisen var 1,17 milliarder kroner med mulighed for løbende ekstrabetalinger.
* Derudover har koncernen sat sin Icepower-division, der producerer forstærkerenheder, til salg.
* Ved udgangen af maj var der 525 B&O-butikker verden over, hvoraf de 334 var i Europa.
Kilder: Bang & Olufsen, Aarhus Universitet.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker