FAKTA: Akademikere får mulighed for at tage pauser i arbejdslivet
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, er tilfreds med overenskomsten for 36.000 ansatte i regionerne, siger hun mandag. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
36.000 akademikere er blevet enige om en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år, viser overenskomstforlig.
Akademikerne, der blandt andet tæller læger, psykologer og jordemødre, har mandag formiddag præsenteret et nyt overenskomstforlig.
Forliget følger lønmæssigt den aftale, som de statsligt ansatte nåede frem til for cirka to uger siden.
Mandagens forlig gælder for 36.000 ansatte i regionerne.
Her kan du læse mere om overenskomsten:
* Forliget indebærer en økonomisk ramme på 8,8 procent over de kommende to år.
* Den økonomiske ramme på 8,8 procent dækker blandt andet over generelle lønstigninger.
* I løbet af 2024 stiger de regionale lønninger forventeligt med 5,76 procent. I 2025 venter både en lønforbedring og et løft af pensionen.
* Pensionsindbetalingerne forbedres med cirka to procentpoint.
* I overenskomstforliget er man blevet enige om en såkaldt opsparingskonto, som giver den enkelte mulighed for at skabe et økonomisk grundlag for at kunne tage pauser eller foretage skift i arbejdslivet.
* Forliget indeholder også et målrettet løft af børne- og ungdomspsykiatrien.
Fordi området er ramt af udfordringer med rekruttering, har man aftalt et pensionsgivende tillæg til blandt andet psykologer.
Kilder: Djøf og Akademikerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned