FAKTA: C25 er det fine aktieselskab for virksomheder
C25, der tidligere hed C20, blev den 18. december 2017 udvidet med 5 aktier mere, og skiftede ved samme lejlighed navn. Det består af de 25 mest handlede aktier på den københavnske fondsbørs. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rederiet Torm bliver fra 24. juni medlem af C25-aktieindekset, der tæller de største danske aktieselskaber.
Tankrederiet Torm er målt på markedsværdi og aktieomsætning blevet så stort, at rederiet indtræder i eliteindekset C25 på børsen.
Det har mediet Shippingwatch søndag skrevet på baggrund af en meddelelse fra Nasdaq Copenhagen.
Dermed bliver Torm fra 24. juni nyt 25. medlem af C25-aktieindekset.
Her kan du blive klogere på aktieselskabernes superliga:
* C25-indekset består af de 25 mest handlede aktier på den københavnske fondsbørs med den største markedsværdi på aktiemarkedet.
* De 35 største aktier målt på markedsværdi i fri handel udvælges, hvorefter de 25 mest handlede indlemmes i indekset. C'et står for Copenhagen.
* Det er et såkaldt "capped" indeks, hvor der er en grænse for, hvor meget en enkeltaktie må vægte i indekset. Grænsen er 20 procent.
* I øjeblikket er der dog kun 24 aktier i indekset, fordi to af virksomhederne, Chr. Hansen og Novozymes, er fusioneret og nu hedder Novonesis.
* Erstatningen er nu fundet i form af Torm, som bliver indlemmet i indekset. A.P. Møller - Mærsk tæller indtil 24. juni med to gange, for både A- og B-aktien.
Kilde: Nasdaq Copenhagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde