FAKTA: Der venter svære opgaver for nykronet FH-formand
Morten Skov er ny mand i spidsen for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det vedtog en ekstraordinær kongres i København torsdag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Der venter en ilddåb med trepartsforhandlinger om hjørnet for Fagbevægelsens Hovedorganisations nye formand.
Torsdag er Morten Skov valgt som ny formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Derfra skal den nye formand hurtigt trække i arbejdstøjet, for der venter en række store opgaver for ham både udadtil og internt i organisationen.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet vurderer, at kløften mellem det offentlige og private bliver et omdrejningspunkt.
Her kan du læse hans bud på de største opgaver, den nye formand skal kaste sig over:
* Trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor, hvor der også skal ekstra lønkroner på bordet.
- Det er et meget omstridt emne internt i fagbevægelsen. Nogle forbund i den private sektor mener ikke, at politikerne skal blande sig i løndannelsen med blandt andet ekstra til bestemte faggrupper.
- Her står formanden i spidsen for forhandlingerne og skal balancere en masse interne uenigheder mellem offentlige og private forbund, siger forskeren.
* Samle de private og offentlige fløje internt i fagbevægelsen siden fusionen mellem LO og FTF i 2019.
- Det er en proces, der har været i gang, siden man slog sig sammen - at få det her ægteskab til at fungere, som jo i høj grad består af nogle offentlige og private forbund, siger forskeren.
* Genoprette tilliden efter Lizette Risgaard-sagen.
- Der er en masse interne spændinger i FH, som heller ikke er blevet lettere af den måde, man håndterede Risgaard-sagen på. Her gik nogle ud og trak støtten til hende, efter at man havde aftalt at vente på advokatundersøgelsen, siger forskeren.
* Overenskomstforhandlinger i foråret 2024.
- De kan også blive kompliceret af de store trepartsforhandlinger, siger forskeren.
Kilde: Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker