FAKTA: Flere kvinder end mænd indløser recept på slankelægemidler

I første halvdel af 2023 var brugere af slankelægemidler fordelt på 72 procent kvinder og 28 procent mænd.

Offentliggjort Sidst opdateret

På to år er antallet af voksne, der har indløst mindst én recept på lægemidler til vægttab, syvdoblet fra 15.200 personer i 2021 til 117.500 personer i 2023.

Det svarer til 2,4 procent af den voksne befolkning.

Tallene stammer fra en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Få her et overblik over tal fra analysen:

* Af de 117.500 personer i første halvdel af 2023 var 72 procent kvinder, mens 28 procent var mænd. Igennem alle år har andelen af brugere af slankelægemidler været højest for kvinder.

* Den højeste andel af brugere findes i aldersgruppen 50-59 år med 3,2 procent. For voksne på 80 år og derover er brugerandelen kun 0,1 procent.

* Geografisk er det i i Tårnby Kommune, man finder den højeste andel af brugere. Her indløste 2,9 procent af den voksne befolkning en recept på et lægemiddel til vægttab i første halvdel af 2023.

* Den laveste andel findes i Læsø Kommune, hvor det var 0,9 procent af den voksne befolkning.

* Brug af slankelægemiddel stiger med indkomst. Den største procentvise andel af brugere findes i den højeste indkomstkvintil, mens den mindste andel er i den laveste indkomstkvintil.

Kilder: Danmarks Statistik.

/ritzau/