FAKTA: Flere penge til passagerer ved DSB-forsinkelse
DSB har indgået ny tiårig kontrakt med staten. DSB forpligtiger sig til en række serviceforbedringer.
DSB har indgået en ny tiårig kontrakt med staten. Meget er som før, men DSB har forpligtiget sig til en række serviceforbedringer.
Bliv klogere på forbedringerne her:
* Kompensationen ved manglende punktlighed fra DSB øges fra dags dato:
- Ved 30 minutters forsinkelse øges kompensationen fra 25 procent af rejsens pris til 50 procent.
- Ved 60 minutters forsinkelse øges kompensationen fra 50 procent af rejsens pris til 75 procent.
- Ved 90 minutters forsinkelse øges kompensationen fra 75 procent af rejsens pris til 100 procent.
* Kompensation til pendlere med pendlerkort øges fra dags dato. I den nye kontrakt hæves kravet til kundepunktligheden på pendlerstrækninger til, at pendlerne allerede begynder af få kompensation, hvis kundepunktligheden falder til under 90,0 procent.
* Kortere rejsetider over hele landet sammenlignet med i dag. Det vil ske gradvist fra 2027 frem til 2032. Blandt andet skal der skæres 25 minutter af rejsetiden mellem København og Aarhus, 40 minutter mellem København og Aalborg og 30 minutter mellem København og Esbjerg.
* Øget trafikomfang, der blandt andet betyder ekstra lyntog og flere tog til Københavns Lufthavn.
* Løft af investeringerne i stationerne, så de kommer til at fremstå tryggere og bedre vedligeholdt.
* CO2-neutrale togrejser for alle passagerer ved gradvis udfasning af dieseltogene.
Kilder: Transportministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker