FAKTA: Hvad er kursmanipulation
Det er en alvorlig lovovertrædelse at manipulere med aktiekurser. Se her, hvad det betyder.
Jo mere rift, der er om aktierne i et selskab, des højere er kursen. Men det er strafbart at spekulere i at puste aktiekursen kunstigt op eller omvendt sørge for, at kursen ikke falder.
Se her, hvad kursmanipulation er:
* Kursmanipulation er et samlet begreb for tilfælde, hvor en eller flere personer i fællesskab forsøger at påvirke kursen på et værdipapir som for eksempel en aktie eller en obligation.
* Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder. I grovere tilfælde er strafferammen fængsel i op til fire år.
* Kursmanipulation kan blandt andet bestå af:
* Udbredelse af oplysninger - eksempelvis gennem medierne - der giver forkerte eller vildledende signaler om udbud, efterspørgsel eller kurs på værdipapirer.
* Transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give forkerte eller vildledende signaler om udbud, efterspørgsel eller kurs på værdipapirer.
* Transaktioner eller handelsordrer, hvor der benyttes fiktive indretninger eller andre former for bedrag.
* Transaktioner eller handelsordrer, hvor en eller flere personer sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt niveau.
Kilde: Værdipapirhandelsloven, Finanstilsynet, Blinkenberg strafferetsadvokater.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker