FAKTA: Hvad er USA's kongetal?
Antallet af nye job skabt i USA kaldes for kongetallet, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien.
Der blev skabt 38.000 nye job i USA i maj - det er lavere end forventet. Samtidig falder procentsatsen over arbejdsløsheden fra 5 til 4,7, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge det amerikanske beskæftigelsesministerium er antallet af nyskabte job det laveste på en måned siden september 2010.
Men hvad er kongetallet, og hvorfor er det så vigtigt? Forklaring følger:
* Den første fredag i hver måned kommer det såkaldte kongetal fra USA. Det er tallet for, hvor mange nye amerikanske job uden for landbruget, der er blevet skabt i den foregående måned.
* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer og er en strømpil for, hvordan verdensøkonomien har det, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- Er det positivt, vil det være et bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.
- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information, både om erhvervslivet, forbruget og boligpriserne, som er de vigtigste komponenter i økonomien.
* Går det godt hos amerikanerne, så betyder det meget for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
Kilde: Reuters.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde