Fakta: Hvad er USA's kongetal?
Antallet af nye job skabt i USA kaldes kongetallet, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien.
Der blev i februar skabt 151.000 job uden for landbruget i USA, viser tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium fredag.
Forventningerne fra investorerne var 160.000 nye job uden for landbruget.
Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:
* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.
* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.
- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.
* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker