FAKTA: Lavprisflyselskab åbner en bank uden filialer
En ny bank, som er delvist ejet af lavprisselskabet Norwegian, lander på det danske marked. Læs om den her.
Lavprisselskabet Norwegian ejer en femtedel af en bank, der nu har fundet vej til det danske marked. Læs om Bank Norwegian her:
* Bank Norwegian er et datterselskab af Norwegian Finans Holding ASA, som er ejet af institutionelle og private investorer i blandt andet Norge.
* Norwegian Air Shuttle har den største ejerandel med 20 procent. Bankens logo ligner til forveksling lavprisselskabets, men Norwegian ejer altså kun en femtedel.
* Banken åbnede i Norge i 2007 og i Sverige i 2013.
* Mandag åbner banken en hjemmeside i Danmark og i Finland. Det er netbaseret bank, som ikke har traditionelle bankfilialer. Ved udgangen af 2014 havde banken 59 ansatte.
* Ifølge regnskabet fra tredje kvartal 2015 har banken en kundemasse på 564.100, fordelt på 73.200 lånekunder, 77.800 indskudskunder og 413.100 kunder med et kombineret kreditkort og fordelskort til lavprisselskabet Norwegian.
* Banken fik i 2014 et årsresultat på omkring 347 millioner norske kroner, hvilket svarer til 280 millioner danske kroner.
Kilder: Bank Norwegian
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde