FAKTA: Nordjyske traditionsbanker tættere på fusion
Nordjyske Bank og Nørresundby Bank er tirsdag kommet tættere sammenlægning efter tommel op fra Spar Nord Bank.
Spar Nord Bank, som ejer 55 procent af aktierne i Nørresundby Bank, har tirsdag meddelt, at den vil acceptere, at Nordjyske Bank køber Nørresundby Bank.
Spar Nord Bank har nemlig fået aftaler på plads med investorer, blandt andet Nykredit, om at sælge dem aktierne i Nørresundby Bank, hvis fusionen altså bliver en realitet.
Her kan du læse nærmere om de to banker, der snart kan blive til én. Det vil blive afgjort ved en ekstraordinær generalforsamling i Nørresundby Bank 26. februar.
* Nørresundby Bank
Banken blev stiftet i 1897 under navnet Banken for Nørresundby og Omegn og åbnede i 1898. Først i 1975 skiftede banken navn til Nørresundby Bank.
Nørresundby Bank har hovedsæde i Nørresundby, mens 13 filialer er spredt ud i og omkring Aalborg i Nordjylland.
I 2014 har banken omkring 65.000 kunder, og 55 procent af aktierne ejes af Spar Nord Bank.
* Nordjyske Bank
Nordjyske Bank er resultatet af en fusion mellem Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank. Den fusion gik igennem i 2002, mens de to andre bankers historik går over 100 år tilbage.
Hovedsædet ligger i Frederikshavn.
Banken har 16 filialer, hvor de fleste ligger placeret i Nordjylland, men der ligger også filialer på Læsø og i København.
Banken har i 2014 omkring 60.000 kunder.
Kilder: nrsbank.dk og nordjyskebank.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned