FAKTA: Overenskomst sikrer regionsansatte lønstigning i april
Regionsansatte får en lønstigning på fire procent til april og en lønramme på 8,8 procent over to år.
Tirsdag formiddag er der indgået et nyt forlig om overenskomst for ansatte i regionerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet.
Aftalen vil omfatte 110.000 af de 150.000 i regionerne, blandt andet personale på hospitalerne og andre faggrupper under blandt andet FOA, Sundhedskartellet og HK.
Læs mere om, hvad der indgår i den nye overenskomst herunder:
* Ansatte i regionen får en lønramme på 8,8 procent til generelle lønstigninger over to år. De vil være fordelt på 5,81 procent i 2024 og 2,99 procent i 2025.
* I aftalen indgår det, at fire procent af dette års lønstigning kommer den 1. april.
* Ud over lønstigningen vil der de kommende dage også blive indgået aftaler med de enkelte organisationer. Her vil der blive udmøntet 2,3 milliarder kroner af trepartsmidler.
* Derudover er der indgået en aftale om rammerne for den lokale udmøntning af 540 millioner kroner over de næste to år fra trepartsaftalen til lokalløn. De er målrettet psykiatrien, akutområdet, det medicinske område og yderområder og vil være ud over rammen på 8,8 procent.
* Der er som noget særligt aftalt et fælles arbejde om udvikling af de regionale arbejdspladser. Det har ifølge Danske Regioner været et fokuspunkt under forhandlingerne, at man ude på arbejdspladserne kan arbejde med bedre tilrettelæggelse af arbejdet og styrket fokus på godt arbejdsmiljø.
Kilder: Danske Regioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker