FAKTA: Piloter sikrer sig tocifret lønstigning
Piloterne i SAS nedlagde arbejdet og krævede 13 procent mere i løn. De må nøjes med mindre.
Efter en syv dage lang strejke og over 4000 aflyste flyafgange, er SAS og dets piloter i Danmark, Sverige og Norge sent torsdag aften blevet enige om en aftale, der sikrer piloterne lønstigninger på mindst tre procent om året til og med 2021.
Desuden har piloterne fået opfyldt et krav om, at de får tidligere besked om deres vagtplaner, end tilfældet er nu.
Man skelner mellem de piloter, der er i såkaldt fast gruppe og variabel gruppe.
Den faste gruppe kender deres arbejdstid flere måneder i forvejen, mens den variabel gruppe først får deres månedsplan to uger før den træder i kræft.
Med aftalen flyttes flere piloter fra den variable gruppe over til den faste gruppe. Tidligere var omkring 40 procent af piloterne i fast gruppe. Det vil fremover være omkring 60 procent.
Samtidig er to aftaler mellem SAS og piloterne om anciennitet og ansættelsestryghed genindført. De blev opsagt som optakt til strejken.
De i alt 1409 piloter, som strejkede, havde som udgangspunkt krævet en lønstigning på 13 procent.
Kravet er ikke blevet opfyldt, men piloterne har sikret sig godt ti procent mere i løn over tre år.
Lønhoppet fordeler sig således:
* 2019: 3,5 procent.
* 2020: 3,0 procent.
* 2021: 4,0 procent.
Gennemsnitslønnen for en pilot i SAS ligger ifølge selskabet på 995.000 danske kroner om året. Dertil kommer forskellige tillæg og pension.
Kilde: Pressemeddelelse fra SAS Norge Flygerforening og Parat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned