FAKTA: Rentestigning skal lægge dæmper på økonomien
Den amerikanske centralbank fastlægger pengepolitikken i landet. Onsdag har Fed besluttet at hæve renten igen.
Den amerikanske centralbank, Fed, har for anden måned i træk hævet renten med 0,75 procentpoint.
Det sker i et forsøg på at holde styr på inflationen.
Her kan du læse om centralbankens og rentens rolle:
* Den amerikanske centralbank hedder The Federal Reserve og blev skabt i 1913 efter en række krak og kriser i det amerikanske banksystem.
* Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne (inflationen) udvikler sig stabilt.
* Et af dens primære redskaber til at opnå det er renten på udlån til bankerne.
* Den kan sænke renten i et forsøg på at stimulere økonomien. Det kan eksempelvis være med til at øge forbruget og få gang i investeringerne.
* Men centralbanken kan også hæve renten, og dermed forhøje prisen på at låne penge og investere. Dermed forsøger man at lægge en dæmper på økonomien og inflationen.
* Risikoen ved ikke at hæve renten ville være, at inflationen bed sig fast, og økonomien løb løbsk.
* Målet med onsdagens rentestigning er at få inflationen tilbage på to procent.
* Ændringer i pengepolitikken slår dog typisk først igennem med forsinkelse.
Kilder: NPR, Reuters, AP, AFP, senioranalytiker ved Danske Bank Mikael Olai Milhøj.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker