FAKTA: Så meget vil Ryanair betale ansatte i Danmark
Ryanair kritiseres for at give lave lønninger. Se her, hvad Ryanair har tænkt sig at udbetale i løn i Danmark.
Ryanair åbner i slutningen af marts tre ruter i København, men den danske fagbevægelse varsler konflikt, fordi det irske lavprisselskab ikke er indstillet på at forhandle overenskomster.
Fagbevægelsen med Flyvebranchens Personale Union (FPU) i spidsen kritiserer blandt andet Ryanair for at udbetale dårlige lønninger og have dårlige arbejdsforhold.
I en mail til Ritzau har Ryanair bekræftet eksempler på lønninger, som det irske flyselskab gav på et pressemøde i København.
* En kaptajn vil få omkring 890.000 kroner om året svarende til 74.400 kroner om måneden.
* En andenpilot vil tjene omkring 450.000 kroner årligt, hvilket er omkring 37.500 kroner om måneden.
* Kabinepersonale i ledelsesfunktioner vil få 260.000 kroner om året. Det svarer til 21.665 kroner månedligt.
* Almindeligt kabinepersonale vil få 186.000 kroner om året. Det er 15.500 kroner om måneden.
FPU har dog på baggrund af en norsk kontrakt fra 2013 regnet sig frem til, at kabineansatte i Ryanair højst vil kunne få omkring 9100 kroner før skat.
Kilder: Ryanair og FPU.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde