FAKTA: SAS er født som skandinavisk samarbejdsprojekt
SAS har sammen med sine piloter afsluttet to ugers strejke. Læs her mere om flyselskabet.
Efter to ugers strejke er SAS mandag blevet enige med sine piloter om en ny overenskomst, som betyder, at strejken slutter.
Læs her, hvem SAS er, og hvordan flyselskabet i sin tid blev til:
* SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de nationale luftfartsselskaber i Danmark, Norge og Sverige.
* Første tur gik til New York 17. september 1946. Turen tog 25 timer, og det var nødvendigt at gøre tre stop på vejen for at tanke.
* Før coronakrisen havde SAS mere end 800 daglige afgange, og om året fløj selskabet omkring 30 millioner passagerer til over 125 destinationer i verden.
* Coronakrisen har dog givet et stort dyk i antallet af afgange og passagerer, og det har naturligt nok gjort ondt på SAS' økonomi.
* I juni fløj selskabet eksempelvis med næsten to millioner passagerer. Det var tæt på en million færre passagerer end i samme måned i 2019.
* Sverige og Danmark ejer 29 procent af aktierne i SAS. Tidligere har den norske stat også været aktionær.
* SAS havde før coronakrisen i alt 13.000 ansatte. Det er dog inklusive deltidsansatte. Opgjort i fuldtidsstillinger havde selskabet samlet 11.000 stillinger.
Kilder: SAS og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker