FAKTA: Se analytikernes bud på TDC's største udfordringer
Tv, mobiltelefoni og erhvervskunder er de områder, hvor TDC's nye topchef skal vende dårligt til godt.
Den danske telegigant TDC har hentet en ny topchef i egne rækker. Selskabets bestyrelse har besluttet, at finansdirektør Pernille Erenbjerg skal afløse Carsten Dilling på posten.
Se analytikeres bud på hendes største udfordringer i jobbet nu og her:
* Mobiltelefoni:
TDC måtte i 2014 sige farvel til 153.000 private mobilabonnenter. Der blev sat en prop i kundeflugten i andet kvartal i år, hvor selskabet fik 13.000 nye mobilkunder, men samtidig faldt indtjening per kunde. TDC skal øge omsætningen per kunde i et hårdt presset marked.
* Tv:
39.000 kunder har forladt YouSee i første halvår af 2015. TDC må indrette sig efter kundernes behov for mere fleksible tv-løsninger frem for de traditionelle tv-pakker. Konkurrenten Stofa har lanceret en model, hvor kunderne selv kan sammensætte kanalerne på månedsbasis, og TDC må tage kampen om kunderne op.
* Erhverv:
Erhvervsforretningen er under voldsomt prispres. Der er en tendens til, at udbud bliver vundet på den laveste pris, og det er et kæmpe problem for TDC, som netop har slået sig op på at være førende på service og kvalitet frem for at være den billigste udbyder.
Kilder: Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank. Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub