FAKTA: Storkonflikt kan omfatte 440.000 ansatte
10.000 tillidsfolk for offentligt ansatte holder torsdag møde i Fredericia om den truende storkonflikt.
Mere end 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i staten, regioner og kommuner mødes torsdag i Fredericia med en truende storkonflikt på dagsordenen.
Se her, hvordan den varslede strejke og lockout kan ramme. Det statslige område:
* Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
* Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
* 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
Det regionale område:
* Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
* Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
* Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
Det kommunale område:
* Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
* En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
* Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
* Fagforeningerne har varslet strejke for 10.900 - 5900 lærere og 5000 pædagoger - fra 4. april.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned