FAKTA: Stort set alle priser stiger
Både i Danmark og rundt omkring i verden er man i disse dage ramt af rekordhøj inflation. Læs mere her.
I USA er forbrugerpriserne i april steget med 8,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser nye tal fra den amerikanske regering, skriver nyhedsbureauet AFP.
Tallet er udtryk for en lille opbremsning i den inflation, der har præget amerikansk økonomi.
Også herhjemme har inflationen nået et rekordhøjt niveau, da forbrugerpriserne i april steg med 6,7 procent. Det er den største stigning i 40 år.
Men hvad er inflation egentlig? Læs mere om det her.
* Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen.
* Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.
* Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne - ikke kun hvis stigningen er på en enkelt vare eller tjeneste.
* Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Er inflationen for eksempel steget med 8,3 procent som i USA, er der tale om en stigning i forhold til niveauet i samme måned året før.
* De aktuelle prisstigninger er blandt andet drevet af krigen i Ukraine, som har medført højere priser på energi, el og gas, der driver inflationen op.
* Også generel stor efterspørgsel i kølvandet på genåbningen efter coronapandemien, har fået inflationen til at stige.
Kilde: Den Europæiske Centralbank og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker