FAKTA: Vestager ser kritisk på giganters skattebetaling
I seneste afgørelse om multinationale selskabers skat i EU er skatteregler i Belgien erklæret ulovlige.
Som konkurrencekommissær spiller danske Margrethe Vestager en vigtig rolle i EU's opgør med medlemslandes skattefordele til multinationale selskaber, som i nogle tilfælde kan være konkurrenceforvridende.
Senest har EU-Kommissionen mandag slået fast, at dele af de belgiske skatteregler er ulovlige. Læs om skattesagerne her:
* Siden juni 2013 har EU-Kommissionen undersøgt skatteregler for store virksomheder i udvalgte medlemslande.
* Teknisk set er det lovligt at give selskaber særlige skattefordele, men det er EU-Kommissionens bekymring, at det i nogle tilfælde kan betegnes som ulovlig statsstøtte.
* Margrethe Vestager tiltrådte som konkurrencekommissær 1. november 2014, og allerede i december samme år udvidede Margrethe Vestager EU's skatteundersøgelse til at omfatte samtlige 28 medlemsstater.
* Fokus på skatteunddragelse og skattespekulation skal blandt andet ses i lyset af de såkaldte Luxleaks, som viste, hvordan store selskaber har udnyttet Luxembourgs skattelovning.
* 6. november 2014 offentliggjorde 31 medier verden over de første historier om de hemmelige skatteaftaler, herunder danske Politiken. Historierne var baseret på 548 dokumenter fra revisionsfirmaet PwC i Luxembourg, deraf navnet Luxleaks.
* I oktober 2015 afgjorde EU-Kommissionen, at Luxembourg og Holland har givet særlige skattefordele til Fiat og Starbucks, som strider mod EU's konkurrenceregler.
* Sagerne drejer sig om et trecifret millionbeløb i danske kroner, som EU pålægger Luxembourg og Holland at afkræve fra selskaberne.
* Samtidig er der fortsat undersøgelser i gang om skatteforhold for Apple i Irland, Amazon i Luxembourg og McDonalds i Luxembourg.
Kilder: Ritzau, EU-Kommissionen
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet