Den tidligere ejendomsmatador Patrick De Vela er blevet erklæret personlig konkurs af Sø- og Handelsrettens skifteafdeling i København.
Det er Patrick De Velas kreditorer, som har slæbt ham i Skifteretten for at få fingre i den tidligere milliardærs private værdier - herunder Patrick De Velas millionvilla på Strandvejen.
- Det betyder, at vi nu kan sælge ejendommen i Vedbæk, der er uden gæld, og få pengene ind til kreditorerne, siger Pernille Bigaard, partner og advokat ved Plesner, der repræsenterer Forstædernes Bank, som ejes af Nykredit.
Hun tør ikke byde på værdien af boligen, men det er tidligere vurderet, at den kunne sælges for 35-40 millioner kroner.
Pernille Bigaard forventer ikke, at der er andre værdier af betydning kreditorerne nu kan få fingre i.
Patrick De Velas koncern SL Nordic Holding krakkede for et par måneder siden med en kæmpe gæld. Det skete efter længere tids problemer som følge af finanskrisen og det blødende ejendomsmarked.
Patrick De Vela - som også har båret navnene Steen Patrick Vela og Steen Larsen - blev landskendt, da han gik ind som storinvestor i Parken Sport & Entertainment, som står bag FCK.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde