Når en lille ny dansker kommer til verden, er det stadig mor, der tager den længste barselsorlov. Men far er også kommet lidt mere på banen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er fædres barselsorlov vokset med fire dage over de seneste år. Fædrenes orlov er vokset fra 22 dage for børn født i 2005 til 26 dage for børn født i 2008.
Forældre til børn født i 2008 holdt tilsammen 302 dages barselsorlov med dagpenge. Det er en stigning på ni dage i forhold til børn født i 2005. Mødrene holdt hele 276 dage mod mændenes 26 dage.
I 2008 blev der født i alt 65.038 børn i Danmark. Heraf holdt mindst den ene af forældrene i 90 procent af tilfældene barselsorlov med dagpenge.
Begge forældre holdt orlov i omkring halvdelen af tilfældene - 55 procent eller 35.500 børn. I disse familier holdt mødrene i gennemsnit orlov i 333 dage og fædrene i 34 dage.
I omkring 5100 tilfælde var det kun faderen, der holdt orlov. Det kan især skyldes, at moderen i disse familier for eksempel var arbejdsløs og derfor ikke havde ret til dagpenge, skriver Danmarks Statistik. De nybagte mødre har nemlig pligt til at holde orlov de første to uger, hvis de er i beskæftigelse.
Selv om opgørelsen bygger på orlov holdt i 2008-2009, kan den samlede orlov ikke opgøres endeligt. En del af orloven kan udskydes, eller orloven kan forlænges i flere år, hvis arbejdet genoptages delvist.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker