Farligt fup med håndværkerfradrag
Steen Kock Rasmussen. Arkivfoto Foto: Fl.Keith Karlsen
Fl.Keith Karlsen
Håndværkerfradraget ophørte ved årsskiftet. Nogle prøver dog at snyde sig til fradrag.
- Jeg har hørt om trafikken. Den er dybt ulovlig, og jeg må stærkt fraråde alle at involvere sig i fup af den slags...
Sådan lyder det med eftertryk fra Steen Koch Rasmussen, formand for brancheforeningen Dansk Byggeri Lolland-Falster. Advarslen kommer som en reaktion på en række forlydender de seneste uger op til nytår om snyd med håndværkerfradraget - eller BoligJobordningen, som den officielt hedder.
Ordningen med fradrag for håndværkerudgifterne stoppede ved årsskiftet. Kort fortalt går det angivelige snyderi ud på at få håndværksfirmaet til at fakturere opgaven som udført i 2014 - og så i virkeligheden først udføre arbejdet efterfølgende i løbet af i år.
- Jeg er bekendt med, at opfordringen om lignende fup verserede, da vi sidste gang havde en fradragsordning i tiden op til, at den ordning blev stoppet. Men under alle omstændigheder er det selvfølgelig noget, man skal holde sig fra - både firmaer og kunder. For de sidstnævnte er der jo også lige værd at tænke over, at man altså skal betale for en faktura for udført arbejde - som ikke er udført. Bliver der senere uenighed om arbejdets omfang eller udførelse - eller arbejdet bliver måske endda slet ikke udført - står man jo som kunde meget, meget dårligt, fastslår Steen Koch Rasmussen.
Læs mere i mandagens udgave af Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker