Farvel til krise - håb om ny vækst

Foto: LIND OLE

Endnu en melding med håb om vending for lokalt erhvervsklima.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere års markante tab af aktivitet og arbejdspladser i hele regionen og ikke mindst på Lolland-Falster rettes ikke uden videre op hen over et nytår. Men stadigt flere melder nu trods alt om håb forude og farvel til krisen.

I dag er det den regionale erhvervsfremme-organisation Væksthus Sjælland, der lægger endnu en stemme til det optimistiske kor, som blandt andre fagforbundet Lederne og formanden for DI Lolland-Falster også fornylig har bidraget til.

- Det er første gang, siden finanskrisen satte ind, at vi nu ser fremgang forude. I de seneste par år har virksomhederne meldt ud, at de regnede med at vokse lidt i omsætning men ikke på medarbejdere. Det kommer til at ændre sig i 2014, spår direktør i Væksthus Sjælland, Mads Váczy Kragh.