De er samlet om bordet på Christiansvej 57. Selv om adressen umiddelbart kan læses som en vej i et parcelhuskvarter, så er Christiansvej ikke desto mindre en lille grusvej på Marielyst Camping.
Og nummer 57 er den parcel, hvor Ingrid og Ib Rasmussen bor på tredje ud af seks sæsoner. Men spørgsmålet er hvor længe endnu.
- Vi er kede af, at campingpladsen er solgt, og den nye ejer har andre planer end at fortsætte med campingpladsen, siger Ib Rasmussen. De andre fastliggere omkring bordet, Mogens Olsen, Tåstrup og Annie og Benny Jørgensen, Eskilstrup, deler bekymringen.
- Vi har forståelse for, at ejeren, Torben Kihl, vil prøve noget andet efter 10 sæsoner. Men vi ønsker, at den nye ejer fortsætter med at drive campingpladsen. Men vi lever i uvished og får ingen information. Marielyst er en perle, og det vil være synd og skam, hvis campingpladsen indrettes til andet formål, mener Mogens Olsen.
Fastliggerne har fået tilbudt, at de kan have deres campingvogne stående på campingpladsen i vinter for 1.500 kroner.
Fastliggerne samler nu underskrifter ind på, at de gerne vil have lov til at blive på campingpladsen. De har også afleveret forhåndstilmeldinger for 2010.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker