Parken Sport & Entertainment skifter igen strategi i bestræbelserne på at vende den pressede virksomhed. Konsekvensen er, at fodboldholdet FCK forbliver i Parkens ejerskab.
Sportskoncernen dropper helt at frasælge forretningsområder, hvilket der ellers tidligere har været åbnet for, skriver dagbladet Børsen.
Bestyrelsen har således endeligt vedtaget at beholde alle ben i den kriseramte koncern, så hverken fodboldklubben FC København, fitnesskæden Fitness Dk, badelandet Lalandia eller alle andre dele af koncernen skal sælges fra, slår den nyvalgte bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen fast.
Det sker, efter at den netop afgåede formand Lars Johansen og storaktionær Karl Peter Korsgaard Sørensen har talt om mulige frasalg.
Da Johansen blev formand i marts, sagde han, at ledelsen ville kigge på om de øvrige forretningsdele - bortset fra at FC København skulle blive ved at være en del af Parken.
For nylig sagde Korsgaard overraskende, at også fodbolddelen kunne ende med at blive solgt fra.
- Der er ikke nogen dele af Parken, som er til salg. Det blev udtrykkeligt drøftet på det seneste bestyrelsesmøde, og det er nu beslutningen og opfattelsen, at der ikke er noget til salg, siger Hans Munk Nielsen, der tidligere var finansdirektør i TDC, til dagbladet Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde