Bliv ved at købe chokolade, selvom produktionen har involveret børnearbejde. Sådan lyder den klare opfordring til de danske forbrugere fra FDB, der ejer Danmarks største dagligvarevirksomhed Coop.
Problematikken blusser op efter, at det er kommet frem, at børn fra verdens fattigste lande pukler som slaver i de kakaoplantager, som leverer frugter blandt andet til den chokolade, vi spiser i Danmark.
Men det problem bliver ikke løst af, at forbrugerne holder op med at købe produkterne. Tværtimod.
- Derved vil scenariet for de børn, det handler om, kun blive værre. Børnearbejde er et fattigdomsproblem, som bare bliver større, hvis man boykotter, siger specialkonsulent i FDB Brian Sønderby Sundstrup.
I stedet skal man sørge for, at producenterne får en rimelig betaling for deres varer, for eksempel ved at købe Fair Trade mærkede varer.
Problemet er nemlig så stort, at det på ingen måde kan løses af forbrugerne alene. Det kalder på en samfundsudvikling, både i udviklingslandene og herhjemme i Danmark, mener Brian Sønderby Sundstrup.
- Hvis vi skal det farlige børnearbejde til livs, og hvis vi skal sikre børnene skolegang og en fremtid, så kræver det et vedvarende samarbejde på tværs af politiske og frivillige organisationer og virksomheder. Både i aftagerlande som Danmark, men også i produktionslandene, siger Brian Sønderby Sundstrup.
Hans opfordring til forbrugerne om at blive ved med at købe bliver kun forstærket af, at en undersøgelse - også foretaget af FDB - viser, at hele 55 procent af forbrugerne ville gå direkte forbi supermarkedernes chokoladehylder, hvis de vidste, at børnearbejde har været en del af produktionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker