Til trods for at danskerne ikke bliver hjemme i samtalekøkkenet, når krisen kradser, er det ikke de store sedler, der kommer på bordet ved restaurantbesøg. Og det truer virksomhederne i branchen på livet, skriver Dagbladet Børsen.
Hotel- og restaurationsbranchen, samlet i Horesta, siger, at branchen lige holder næsen oven vande i forhold til antallet af gæster. Men det alvorligste problem er, at hver krone vendes, før den kommer op af lommen.
- Hvert fjerde hotel og restauration er i fare for at gå konkurs, vurderer risikoanalytiker Rene Ostenfeld fra kreditvurderingsinstituttet Soliditet.
Ifølge en opgørelse fra Soliditet har 23,5 procent eller næsten hvert fjerde hotel eller restaurant en C-rating, hvilket er den dårligste rating, som Soliditet udsteder på basis af selskabernes regnskaber.
Rene Ostenfeld forklarer, at historikken viser, at cirka et ud af 10 selskaber, der har en C-rating, ender med at gå konkurs.
I september steg antallet af konkurser på landsplan med over 19,5 procent, har det internationale kreditvurderingsfirma Experian fundet frem til. På rullende 12 måneder frem til september er stigningen 24 procent og dermed stor i forhold til årene, før finanskrisen satte ind i 2008. Det store problem for hoteller og restauranter er, at gæsterne simpelthen bruger for få penge.
- Der kommer i øjeblikket flere gæster, men tendensen er, at de lægger færre penge, hvilket gælder både for hoteller og restauranter, forklarer Jens Zimmer Christensen, der er formand for hotellernes og restauranternes brancheorganisation Horesta.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned