Fejl i roefrø fundet

Frøfirmaet Maribo Seed har nu fundet årsagen til de lokale sukkerroedyrkeres problemer med at få roefrøene til at spire.
Fejlen skal findes hos firmaet selv i deres forarbejdning af frøene.

-Det som vi har lokaliseret fejlen til, der er, at der har været en periodisk fejl i vores varmestyring i en af vores produktionslinjer. Det betyder, at frøene har været udsat for en højere temperatur end de egentlig kan tåle. Det er dog ikke sådan, at frøet har været dødt, og det har vi heller ikke set ude på markerne. Stort set alle frøene har spiret, men det har haft nogle deforme spirer, forklarer salgschef hos Maribo Seed Henrik W. Møller.

Ventilerne, der var årsagen til den alt for megen varme, er nu blevet skiftet.
Derudover har firmaet indgået en ordning om kompensation sammen med Nordic Sugar til de landmænd, der måtte lide tab i omsætningen på grund af de fejlbehandlede frø.

Fejl i forarbejdning af roefrø skyld i lang spiretid.

Offentliggjort Sidst opdateret