Femern A/S har lukket Info-centeret
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Tunnel-bygherren bevarer huset på Vestre Kaj i Rødbyhavn, men låser døren for offentligheden.
Efter endt sommersæson har Femern A/S valgt at lukke Infocentret i Rødbyhavn. Det sker som en konsekvens af de tilpasninger af personalestab og organisation, som blev meldt ud forleden. Afskedigelsen af 20 medarbejdere rammer således også i Rødbyhavn.
- I lyset af usikkerheden om tidsplanen for den tyske godkendelsesproces for Femern-tunnelen har Femern A/S besluttet at gennemføre tilpasninger af medarbejderstaben, indtil der er skabt større klarhed om tidsplanen for den tyske proces og iværksættelsen af den egentlige anlægsfase, hedder det fra kommunikationsdirektør Ajs Dam, Femern A/S.
Ved særlige anledninger vil der stadig være mulighed for at komme indenfor for at høre nærmere om tunnelprojektet, men det vil kun kunne ske ved henvendelse til Femern A/S i København.
Beslutningen om at lukke Info-centret gælder indtil videre, mens Femern A/S analyserer den videre planlægning.
Mens der lukkes i for offentligheden i Rødbyhavn, opretholdes åbningstiden i det tilsvarende Infocenter i Burg på Fehmarn. Det sker med henvisning til, at der netop nu er et fokus på den tyske godkendelsesproces.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker