Femern-direktør har store forventninger til Jyske Bank
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Direktøren for Femern Bælt Development har store forventninger til Jyske Bank efter bankens overtagelse af Spar Lolland.
Jyske Banks overtagelse af den konkursramte Spar Lolland kan måske være til gavn for det lokale erhvervsliv. Det er i hvert fald håbet hos direktøren for Femern Bælt Development, Stig Rømer Winther.
Han glæder sig over, at Jyske Bank har bebudet, at man ikke har nogen betænkeligheder ved at låne penge ud til virksomheder på Lolland-Falster. Det fortæller DR P4 Sjælland.
- Bankerne vil gerne lytte til planer og projekter, men når det kommer til stykket, har det knebet med at få forhøjet kreditterne. Det er de meldinger, jeg får fra erhvervslivet. Så meget desto mere glædeligt er det, hvis der nu kan komme gang i erhvervsudviklingen, siger Stig Rømer Winther til P4 Sjælland.
Og Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam bekræfter, at banken har masser af penge til udlån, hvis det lokale erhvervsliv kommer med nogle gode projekter, man vil låne penge til.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet