Femern: Portal skal bringe udlejere og lejere sammen
Stig Rømer Winther, direktør i Femern Belt Development. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Femern Belt Development lancerer ny internetportal for lejeboliger og erhvervslejemål.
Med igangsættelsen af Nordeuropas største anlægsprojekt, Femern Bælt forbindelsen, tiltrækkes arbejdere i tusindvis og virksomheder fra hele Danmark til området omkring Rødbyhavn.
Det udløser et behov for private midlertidige boliger såvel som erhvervslokaler til virksomhederne de kommende otte år.
Samtidig peger flere analyser på, som beskrevet i Folketidende den senere tid, at udbuddet af erhvervsejendomme til salg er meget lille, og derfor forventes efterspørgslen på lejeboliger og erhvervslejemål at stige markant.
For at imødekomme det behov har Femern Belt Development nu lanceret internetportalen Femern Belt Housing & Facilities, som formidler kontakt mellem udlejere af private- og erhvervslejemål og potentielle lejere.
- Femern Belt Development modtager rigtig mange henvendelser fra lokale borgere, der har udlejningsboliger, sommerhuse, bed & breakfast mv., som de ønsker at eksponere for de mange tilflyttende medarbejdere på Femern Bælt-forbindelsen. Ligeledes kontaktes vi i stigende grad af virksomheder på jagt efter egnede erhvervslokaler i området. Derfor åbner vi nu formidlingsplatformen Femern Belt Housing & Facilities, som et forum, hvor udlejere og lejere kan finde hinanden, siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.
Han tilføjer, at når det gælder private lejemål med henblik på overnatninger, så vil efterspørgslen formentlig rette sig mod et område i en radius af maksimalt 20 kilometer fra Rødbyhavn.
- Der er ingen tvivl om, at der bliver et stort behov. Men hvor stort behovet bliver, er stadig svært at spå om, siger Stig Rømer Winther.
Han peger på, at både private og erhvervsudlejere kan registrere sig på portalen.
- Når man registrerer sig, så laver vi et kvalitetstjek. Hvis ikke det lever op til en vis standard, så bliver det ikke registreret, slår han fast.
Han peger eksempelvis på, at udlejningsboliger bør indeholde eget køkken, toilet og bad.
Portalen findes på www.femern-housing.com.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde