De 5000 turister, der skal til og fra Gran Canaria på lørdag, slipper for bøvl og forsinkelser. Det oplyser slagsdirektør i rejseselskabet Star Tour, Stig Elling.
- Vi har haft møder med både myndighederne og turistministeren, og den kommende lørdag ser der ikke ud til at blive problemer og bøvl som følge af strejkende personale i lufthavnen, siger Stig Elling.
Personalet, der tjekker passagerer og bagage ind i lufthavnen i Las Palmas, mener, at de har for travlt med at modtage og sende feriegæster af sted. Det har de protesteret over, og det har skabt store gener for chartergæsterne.
Til dem, der skal af sted og væk fra det triste, grå og blæsende november-Danmark, lyder det fra Stig Elling:
- Pak bare kufferten. Det skulle være muligt at komme ned til ferieøen uden gener i øens lufthavn.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker