Danskere, der rejser til udlandet i ferien, er ikke længere så velspækket som tidligere. På et år er det blevet 22 procent dyrere at feriere i Thailand, 16 procent dyrere i USA og 15 procent dyrere i Egypten.
Det er euroens nedtur i kølvandet på krisen i Sydeuropa, der tager den danske krone med i faldet. Og det betyder, at danske turister får færre bath, dollar og egyptiske pund i pengekatten, når ferievalutaen bestilles.
- Det bliver dyrere at være dansk turist uden for eurolandene, mens vekselkursen er uændret inden for eurolandene, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.
Spar Nord har regnet på valutakurserne den 1. juni i år set i forhold til kurserne for et år siden. Og ikke siden 2002 har danskerne fået så få thailandske bath for en dansk krone som i år.
Det nytter heller ikke at rejse til eksempelvis Tyrkiet. Den tyrkiske lire er steget med 12 procent på et enkelt år. Og generelt er der noget, der tyder på en styrkelse af kronen, jo tættere vi kommer på sommerferien.
- Vi vurderer, at den kaotiske situation i Sydeuropa som minimum vil fastholde den svage euro og risikoen for et yderligere fald. Og når euroen falder, trækkes den danske krone med ned, siger Jens Nyholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie