Balladen i smykkeselskabet Pandora og det efterfølgende massive kurstab gør ondt hos FIH Erhvervsbank.
FIH ejer indirekte aktier i Pandora via sit medejerskab af Axcel III-fonden, og banken har opgjort det foreløbige tab på smykkeaktierne til 730 millioner kroner.
FIH Erhvervsbank, som ejes af en gruppe pensionsselskaber med hele Danmarks pengekasse, ATP, i spidsen, har alene i andet kvartal 2011 tabt 320 millioner kroner på smykkeselskabet.
- FIH havde pr. 31. marts 2011 en solvensprocent på 15,9, og isoleret set vil et tab på 730 millioner kroner påvirke solvensprocenten negativt med ca. en procentpoint, skriver banken i en meddelelse til fondsbørsen.
FIH havde i sit kvartalsregnskab for første kvartal 2011 opgjort værdien af sin indirekte beholdning af Pandora-aktier til kurs 242.
Pandora chokerede i går aktiemarkedet ved at offentliggøre halvårsregnskab to uger før tid med en massiv nedjustering og fyreseddel til topchefen.
Kursen på Pandora-aktien styrtdykkede til en lukkekurs på 51.
De samlede forventningerne til FIHs resultat for 2011 vil blive offentliggjort i forbindelse med halvårsrapporten den 17. august 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde