Filter-firma fra Nakskov i global satsning
Foto: Nordic Air Filtration
Nordic Air Filtration
Nordic Air Filtration A/S i Nakskov er efter ejerskifte fra amerikansk til tysk i fuld gang med vækstplaner på globalt niveau.
International har virksomheden sådan set været i en længere årrække. Men nu er ambitionen global. Med udgangspunkt på Bergenvej i Nakskov.
- Det er stadig her, vi har vores base, videncenter og vigtigste produktion, understreger André Radley Grundahl, direktør i Nordic Air Filtration A/S.
Han er i dag chef for en virksomhed med tysk ejerskab. For godt et halvt år siden overtog tyske Hengst Group ejerskabet af filter-firmaet, der gennem en årrække har været i amerikansk ejerskab.
Det skifte er man bestemt ikke utilfredse med. Hengst Group er en familieejet tysk koncern- med hovedsæde i Münster - og godt og vel 3.000 medarbejdere. Virksomheden er især leverandør af filter-løsninger til automobilindustri, maskiner etc.
Og vigtigst: Hengst Group vil meget gerne investere og udvikle Nordic Air Filtration.
- For Nordic Air Filtration og medarbejderne er ejerskiftet gode nyheder. Allerede nu kan vi jo konkret konstatere, at man er meget indstillet på at udvikle virksomheden og yde det, der skal til for at nå målene, konstaterer Andre Radley Grundahl.
Konkret er Nordic Air Filtration ved at være på plads med en salgs- og supportorganisation i USA - nærmere bestemt i Chicago-området.
Her har man overtaget en håndfuld medarbejdere fra den tidligere amerikanske ejerkoncern - altså fra Midwesco Filters.
Også i Asien er Nordic Air Filtration A/S på vej til at etablere sig. Ganske markant endda. Planerne for åbning af både fabrik, salg og support i Shanghai er godkendt og ventes at blive realiseret inden for det kommende år. Nordic Air Filtration er også aktiv med produktion i Mellemøsten, hvor man etablerede sig allerede under det tidligere
Fabrikken på Bergenvej i Nakskov har i øvrigt travlt i øjeblikket og har haft det i hele 2016, hvor der er produceret i toholds-skift.
Det betyder også, at antallet af medarbejdere er vokset med cirka 15-20 set over det seneste år.
Læs mere i erhvervstillægget i Folketidendes papiravis tirsdag.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned