Den seneste uge har lidt regnvejr drillet, men ikke mere end høsten kan betegnes som værende tidligt i hus i år , planteavlschef hos Dansk landbrug Sydhavsøerne Bo J. M. Secher. Rug og vinterbyg er høstet færdigt. Nu gælder det hvede og vårbyggen.
Høsten startede tidligt på grund af den varme juli måned. Og da høsten gik i gang blev der i de varme og tørre døgn nærmest høstet i døgndrift. Gevinsten ved det varme og tørre sommervejer er, at der fra landmændenes side i år kan sparres på tørringsudgiften af kornet.
Lige nu og her kan der ikke høstes døgnet rundt på grund af lidt regnbyger. Men selv en vejrudsigt med enkelte byger de kommende dage, sættes ikke høsten i stå, siger Bo J. M. Secher, som allerede nu godt tør sige, at udbyttet af vinterhvede ligger over middel.
Det korn, der er høstet på nuværende tidpunkt, er ifølge planteavlschefen af en meget god kvalitet. Både det, at kornet er tørt og proteinindholdet ligger højt tegner til en god høst i år, fortæller planteavlschefen.
Nogle bygmarker har dog givet et meget varieret udbytte. Det skyldes den kolde og meget våde maj måned, som satte kornet noget tilbage. Men generelt ser det fint ud.
Når kornet inde længe er i hus, er det tid til at tænke på sukkerroerne.
- De kom skidt fra start i det kolde forår, fortæller Bo J. M. Secher. Dertil kom den meget varme juli, hvor der var fare for, at sukkeroerne ville ”sove” Altså stoppe fotosyntese og udvikling. Men det ser ud til, at roerne både har udviklet sig fint i det varme vejr.
Den næste månedstid vil så vise om landmændene kan komme i gang med at tage sukkerroer op med en fornuftig størrelse og et højt sukkerindhold. Sukkeroekampagne starter i midten af september.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker