Det er - for det meste - fuldt fortjent, når bestyrelsesmedlemmerne i landets banker har høstet store lønstigninger i de senere år, selvom krisen samtidig har præget banksektoren og resten af samfundet.
Det siger Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz.
- Der har været til stadighed stigende lovkrav, som betyder større arbejdsbyrde og mere ansvar for bestyrelsesmedlemmer. Det vil også medføre stigende honorering, siger Jørgen A. Horwitz.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har bestyrelsesmedlemmer i landets førende børsnoterede banker i snit fået en lønstigning på 29 procent siden 2006.
- Det er vigtigt, at man som aktionærer og ejere har de bedste folk til at styre sig uden om en krise. Hvis man ser bort fra en lille håndfuld af banker, så har resten gjort et ganske udmærket stykke arbejde, siger Jørgen A. Horwitz.
Han tager det forbehold, at nogle af rådets medlemmer ikke kan genkende billedet.
Bankernes bestyrelser har fået hård kritik for i mange tilfælde ikke at leve op til deres forpligtelser om at se ledelsen over skulderen og være kritiske.
- Hvis aktionærerne ikke har været tilfreds med bestyrelsens arbejde, så er de vel ikke blevet genvalgt, siger Jørgen Horwitz.
Det er blandt andet Sydbank, Jyske Bank og den kriseramte Amagerbanken, der har givet bestyrelserne betydelige lønstigninger.
Men i Danske Bank siger pressechef Anders Klinkby, at bankens bestyrelseshonorar ikke er steget siden januar 2006.
- Honoraret for at være medlem af bestyrelsen er uændret. Ser man på det samlede bestyrelseshonorar, så er det faktisk faldet år for år siden 2006. Der er i øvrigt fuld åbenhed om aflønning af bestyrelse og direktion, som alle kan se på vores hjemmeside, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde